Retro – stadig hot i indretningen

Hvis du er en af den, der ind imellem ser udsendelser om loppefund og antikviteter i TV, så er du nok stødt på begrebet retro. Der skyder masser af butikker med retro-effekter op over hele landet, og vi elsker at gå på opdagelse og finde ting, som vi kan bruge, når vi skal indrette vores hjem, en butik eller måske en frisørsalon eller et foreningslokale.

Også inden for plakater er motiver med retro populære. Du kan både gå efter regulære gamle plakater, eller du kan finde plakater af enhver type og med alle mulige motiver hos webshoppen Gallerix. Måske kan du kombinere ægte retrokøb med moderne plakater, som du kan mikse på en flot plakatvæg, når du indretter dit hjem?

Retro er moderne inden for alle effekter til hjemmet. Vaser, spisestel og bestik må gerne være retro, og vi ser i dag, hvordan spisestel fra 1960’erne bliver moderne igen, og du kan koble dem med plakater enten i samme retrostil eller med et moderne touch, så du får skabt en skøn blanding af nyt og retro i dit hjem.

Man kan definere retro på flere måder. Det kan enten være ting, der reelt er fra den tid, som de afspejler. Det vil sige kaffekopper fra 1960’erne, plakater fra 1950’erne eller møbler fra 1970’erne. Eller retro kan være nye ting, der afspejler den tid, som de skal ligne. Altså en slags kopier af fortidens design. Hvad du foretrækker, er en personlig sag – vi vil altid foretrække en herlig blanding, så den stil, vi indretter vores hjem med, kan blive så gennemført som muligt.

Det er ikke til at vide, om de ting, der er hotte som retro i dag, også vil være moderne og in om nogle år. Men nogle ting overlever tidens ubarmhjertige kværnhjul, og hvis du er heldig, får du i dag købt en retroting billigt, som kan blive mange penge værd om nogle år. Et godt eksempel er krukker og vaser i keramik af keramikeren Arne Bang fra Sjælland. De blev solgt for en slik for få år siden, men handles i dag for svimlende summer. Det gælder også en del plakater, emaljeskilte og andet. Om de moderne plakater, du køber i dag, vil få samme udvikling, kan vi af gode grunde ikke spå om, men sikkert er det, at du kan få indrettet dit hjem smukt og iøjnefaldende, hvis du bruger plakater som virkemiddel. Ofte vil du endda kunne købe så mange, at du kan skifte ud løbende, i takt med, at din smag ændrer sig, eller du vil have nye motiver på væggene.

shesha