Studiebolig – enkel og funktionel indretning

Din boligs størrelse har betydning, når du skal vælge nye møbler. Er du blandt de heldige, som har fået en kollegiebolig, eller har du på anden vis skaffet dig en lille studiebolig på 25-40 kvadratmeter, så er du nødt til at være meget bevidst om møblernes form og funktionalitet. Du kan f.eks. med fordel vælge en sovesofa i stedet for at købe både sofa og seng. Dermed har du et møbel, der kan fungere som sofa i dagtimerne, og som kan trækkes ud og bruges som seng om natten. En anden mulighed er at købe en vægseng, som kan klappes op mod væggen, når den ikke er i brug. Har du brug for både et spisebord og et skrivebord, så kan du med fordel købe ét bord, der kan anvendes til begge dele. Det er desuden en fordel, hvis bordet er fremstillet i materialer, som gør det nemt at flytte rundt på, og det må også gerne kunne klappes sammen i tilfælde af, at du får brug for ekstra gulvplads. Det kan anbefales at købe en ordentlig skrivebordsstol, hvis du sidder mange timer om dagen og studerer, men derudover kan du købe klapstole, som let kan foldes sammen, og som kun optager lidt plads i din bolig.

shesha