Skandinavisk design – dekoration

Den skandinaviske boligstil med lyse rum og enkle linjer er populær i mange danske hjem. Her på den nordlige halvkugle foretrækker vi at lukke lyset ind, når vi kan. Det betyder, at mange indretter deres hjem i lyse farver. Nogle vælger at indrette deres hjem med danske møbel-klassikere, som er designet af Arne Jacobsen, Børge Mogensen eller Hans Wegener. Andre går efter et mere rustikt udtryk med f.eks. spiseborde i råt ubehandlet træ eller skabe og reoler, som er bejdset. Vil du gerne have danske kvalitetslamper, så er PH-lamper et oplagt valg.

Sjove træfigurer, kongeligt porcelæn og stilfulde kaffekander

Vil du gerne dekorere dit hjem med skandinavisk design, så kan du f.eks. vælge mellem mange skønne og sjove træfigurer designet af Kay Bojesen. Aben er en kendt klassiker og populær på børneværelset. Men du kan også vælge mellem mange andre sjove dyr og sangfugle, som pynter på reolen. Skal du have gæster, så kan du servere maden på Royal Copenhagen tallerkener, som er verdensberømt for sit smukke blå og hvide design. Kaffen kan du servere i en Georg Jensen kaffekande. Alle disse tidløse skandinaviske klassikere pynter i hjemmet og tilfører din bolig et stilfuldt og helt særligt præg, som også viser, at du sætter pris på god kvalitet.